fredag den 2. november 2007

Hvem sagde rund i hovedet???



Nu er jeg snart klar til at blive verdensmand. Den anden dag var jeg nede hos fotohandleren og få taget et rigtigt billede. Jeg skulle ligge ned på et tæppe og kigge op på damens kamera. Jeg måtte ikke smile på billedet men heldigvis var det ikke svært at holde masken for det var så mærkeligt det hele at jeg slet ikke nåede at smile.

Bagefter gik mor og far og jeg ned på paskontoret for at få lavet mit pas - vi skal nemlig til Athen om 3 uger, så jeg skal have mit eget pas. Der er meget strenge regler for hvor stort ens hovede må være på pasfotos så damen målte og målte. Efter hun havde målt og målt måtte hun spørge sin kollega om de kunne godtage billedet. Kollegaen sagde at man gerne måtte være rundhovedet - der var kun regler for hvor langt ens hovede måtte være... jeg synes det var lidt strengt, bare fordi man har lidt store kinder!

Ingen kommentarer: