fredag den 28. december 2007

Juleaften hos farmor og farfar!!!



Hold da op, jeg får godt nok oplevet noget. Her forleden aften var jeg til min første juleaften, det var godt nok spændende. det hele startede med at en masse mennesker væltede ind af døren, far tænkte at jeg skulle sove lidt inden gæsterne kom, så vi var taget tidligere ud til farmor og farfar. Mor var taget ud i kirken for at synge julesange, jeg aftalte med far at det måtte vi også prøve til næste år.
Ude hos farmor og farfar var jeg ikke helt så klar til at sove, så jeg holdt mig vågen i stedet:) hihi for farmand.. tilgængæld var jeg så træt da gæsterne kom, selvom jeg godt kendte dem allesammen, blev jeg lidt forskrækket over at der var så mange.



Der var dækket rigtig fint op hjemme hos farmor og farfar, vi sad rundt om et rigtig langt bord, vi var 19 mennesker ialt. Både farmor og farfar, bedstemor og bedstefar, onkel kasper, mor og far, olderne og hele baduljen var der! Min Store kusine Ronja, som er hele "næsten" 2 år var der også, jeg fik næsten lov til at lege med hendes Postmand Per bil, men hun havde selv lige fået den, så jeg kan godt forstå hun var glad for den.



Selv fik jeg en tlf. af olderne, den er også rigtig skæg, når man trykker på knapperne ringer den helt vildt. I det hele taget fik jeg rigtig mange gaver, mest fik jeg tøj, så jeg kan blive rigtig lækker i næste størrelse. det var mor og far rigtig glad for. Jeg fik også en stol af bedstemor og bedstefar, den kan jeg sidde og spise min grød i, og den er blå:)
Jeg fik også en bamse af farmor lige da vi kom, sådan en slags før julegave, kaldt hun den vist, den var i hvert fald rigtig blød og god at bide i.



Af onkel kasper fik jeg en rigtig fed kranvogn, mine ben er ikke helt lange nok endnu, men jeg kan da bide lidt i hjulet..



Da jeg havde spist og pakket lidt op blev jeg meget træt, så mor lagde mig op i soveværelset, hvor jeg lagde mig til at sove... for de voksne fortsatte festen lidt endnu, jeg har hørt fra far og mor at de dansede rundt om et grantræ og pakkede en million malliard gaver op, de fleste til mig selvfølgelig!
Jeg syntes det var en rigtig hyggelig juleaften, jeg glæder mig allerede til næste år, der må vibare håbe at julemanden kommer forbi mens jeg er vågen... ikk også julemand!

lørdag den 15. december 2007

Min første cykel!!!



Jeg har fået en cykel! Den er rigtig fin og gul. Jeg fik den af Bo og Lene og Laura i sidste weekend og lige så snart jeg kom hjem skulle jeg selvfølgelig prøve den. Mine ben er ikke helt lange nok til at nå pedalerne endnu - men jeg arbejder stærkt på det. Mor målte mig den anden dag og jeg måler 68 cm nu og bruger snart størrelse 1 år i tøj! Far hjalp mig med at køre på cyklen rundt i lejligheden denne gang men vent bare, lige så snart jeg får styr på de her ben så skal jeg nok få fart på på cyklen :-)

tirsdag den 11. december 2007

Uhmm grød!



Jeg er begyndt at spise rigtig grød! Det blev lidt for kedeligt for mig kun at spise det der mælk hele tiden og jeg er jo ikke en lille baby mere - en lille mand i voksealderen skal have noget ordentlig mad at spise :-)



I anledning af julen er jeg startet med at spise risgrød, ikke med kanel men med æble og bananmos. Det kan jeg altså godt anbefale jer, det smager rigtig godt! Jeg er ikke helt så god til at holde det hele i munden endnu og jeg synes at det er ret sjovt at lege med grøden så både mor og jeg skal have skiftet tøj når hun har givet mig mad.

mandag den 10. december 2007

Min mor og far skal giftes



Efter vores første 5 dage ved stranden tog vi ind til Athen. Mor skulle arbejde og far og jeg skulle hygge os og trille rundt med barnevognen. Det var lidt svært fordi der ikke var noget fortov i det meste af byen - men far var hurtig til at køre ind og ud mellem bilerne så vi klarede os!



Dagen før vi skulle hjem skulle vi alle 3 op og se noget der hedder Akropolis - det er et stort gammelt græsk tempel. Barnevognen kunne ikke komme med så jeg sad på maven af far i selen. Solen skinnede og himlen var helt blå. Far var lidt spændt for der var noget han skulle spørge mor om - nemlig om hun ville gifte sig med ham. Han havde fået lavet Oldemor Theas ring rigtig fin igen så mor kunne få den af ham. Mor kunne slet ikke stå for far og mig når vi sad på knæ så hun sagde ja!!!



Mor tog et billede af far hvor man kan se på hans bukser at han har været nede på knæ - jeg glæder mig til vi skal holde fest :-)



Om aftenen havde far bestilt bord på en restaurant på toppen af et bjerg midt i byen. For at komme derop måtte mor og far bære min barnevogn op af en million milliard trapper og så skulle vi køre med en kabel-vogn resten af vejen. Tilgengæld fik vi et bord hvor man kunne se ud over hele Athen, også Akropolis hvor far havde friet. Jeg synes det var så spændende at være deroppe at jeg ikke gad sove så mor og far fik rigtig set udsigteen mens de gik rundt med mig på armen!



Vi havde et kæmpe stort værelse i Athen, så der var plads til både min barnevogn og en barneseng til mig. På badeværelset var der et stort badekar hvor både mig og far eller mor kunne være i. Så jeg fik rigtig svømmet og leget i vandet - jeg synes også at vi skulle have sådan et badekar derhjemme men mor og far siger at der ikke er plads til det på vores lille badeværelse.



Jeg kan godt lide at være på ferie så jeg håber at vi snart skal af sted igen. Jeg har i hvert tilfælde passet klar :-)

tirsdag den 4. december 2007

Gyyy gyyy på græsk



Så er jeg kommet hjem fra min første rejse. Jeg har været i Athen med min mor og far.
For at komme derned skulle vi op i en stor flyvemaskine - det syntes jeg var rigtig sejt og jeg blev slet ikke bange. Der var så meget at kigge på i flyveren og lufthavnen, så jeg holdt bare øje med det hele fra min plads i bæreslyngen, og havde slet ikke tid til at snakke med mor og far.



Da vi kom til Athen tog vi ud til stranden hvor vi skulle bo på et hotel. Vi havde et rigtig fint værelse med den største seng jeg nogensinde har set. Der var også en seng til mig men jeg ville hellere sove mellem mor og far i den store seng.

Det var næsten sommer i grækenland så far var ude og dykke og han var i vandet da vi var på stranden. Vandet var lidt for koldt for mig så jeg holdt øje fra min barnevogn. Solen skinnede rigtig meget så jeg blev kørt rundt i min barnevogn hele tiden - mor og far stoppede kun når vi allesammen skulle have noget at drikke og spise.



Jeg fik en flot stor ballon som jeg legede rigtig meget med. Hver morgen når jeg vågnede tidligt fik jeg lov til at lege med ballonen. Jeg tror at mor og far var bange for den for de lukkede begge 2 øjnene mens jeg legede med den.



Jeg bliver nødt til at smutte nu, men jeg skal nok skrive igen og fortælle jer mere om min første ferie :-)

mandag den 19. november 2007

Mine venner



Her kan I se mine bedste venner. Vi leger sammen hver mandag mens vores mødre sladrer og spiser god mad. Det er rigtig hyggeligt men også meget udmattende så vi sover tit til middag sammen også.



I sidste uge var vi ude og rejse sammen allesammen. Vi tog toget helt over til Malmø i Sverige. Der snakker de rigtig sjovt! Vores mødre kiggede på forretninger og kunst og spiste god mad - vi fik bare den samme mælk som vi får i Danmark. Det var sejt at køre ræs med så mange barnevogne, men lidt besværligt at få dem allesammen ind i toget. Da vi skulle hjem var der et tog der blev aflyst så det tog os 2 timer at komme hjem og der var rigtig mange mennesker med toget. Alle elevatorene på stationerne var gået i stykker men det gjorde ikke noget for så fik vi lov til at køre på rulletrapper i stedet - det var sjovt, og lidt farligt :-)

onsdag den 14. november 2007

Klar til vuggestue



Igår var jeg ude og besøge 3 forskellige børnehuse sammen med mor og far. De kalder det integrerede institutioner men i virkeligheden var det bare huse hvor der var en masse børn der legede. De spiste også dejlig mad og sov til middag sammen i nogle sjove store barnevogne. Det så ud somom at børnene havde det rigtig sjovt - de havde rigtig meget legetøj og de voksne spillede guitar og sang sammen med dem - ligesom far gør det sammen med mig derhjemme. Jeg fik også af vide at der var en masse store børn der hørte til i husene, men hver morgen bliver de allesammen kørt i en stor bus ud til skoven hvor de leger og klatrer i træer. Det lyder lige som noget for mig, jeg kan nemlig allerede godt lide at spjætte med mine arme og ben og jeg klatrer ofte på mit eget klatretræ: Far! Mor og far siger at jeg skal vente helt til næste sommer før jeg får lov til at komme hen og lege med børnene - det glæder jeg mig til :-)

Når vi gik fra børnehus til børnehus sad jeg på maven af mor - det var virkelig spændende. Jeg vidste slet ikke at verden var SÅ stor, den var mindst 10 gange så stor som stuen derhjemme. Jeg prøvede at kigge på alt hvad vi gik forbi men der var så meget at jeg slet ikke kunne nå at se det hele.

fredag den 2. november 2007

Hvem sagde rund i hovedet???



Nu er jeg snart klar til at blive verdensmand. Den anden dag var jeg nede hos fotohandleren og få taget et rigtigt billede. Jeg skulle ligge ned på et tæppe og kigge op på damens kamera. Jeg måtte ikke smile på billedet men heldigvis var det ikke svært at holde masken for det var så mærkeligt det hele at jeg slet ikke nåede at smile.

Bagefter gik mor og far og jeg ned på paskontoret for at få lavet mit pas - vi skal nemlig til Athen om 3 uger, så jeg skal have mit eget pas. Der er meget strenge regler for hvor stort ens hovede må være på pasfotos så damen målte og målte. Efter hun havde målt og målt måtte hun spørge sin kollega om de kunne godtage billedet. Kollegaen sagde at man gerne måtte være rundhovedet - der var kun regler for hvor langt ens hovede måtte være... jeg synes det var lidt strengt, bare fordi man har lidt store kinder!

torsdag den 1. november 2007

HÆ HÆ hihi

Hihi far har opdaget at jeg er kilden under tæerne - han kilder mig med sit skæg og så kan jeg slet ikke lade være med at grine :-) Mor og far er rigtig sjove, de prøver hele tiden at lave skæg med mig og så kan jeg slet ikke holde grinet tilbage hehee...

onsdag den 24. oktober 2007

Hvad søren er det???



Jeg har opdaget noget mærkeligt for enden af mine ben. Det er 2 store klumper med 5 små knopper på hver. De ser højst mærkværdige ud! Jeg har studeret dem meget den sidste uge - og jeg har også forsøgt at få fat på dem for at mærke hvad det er for noget, men det er ikke lykkedes endnu. Jeg tror at jeg må få lægen til at se på dem når jeg skal ned og vaccineres om et par uger!

mandag den 22. oktober 2007

Stik mig en flaske...



Så nu har jeg endelig lært at holde fast på flasken. Mor og far de tager den nemlig altid fra mig lige når jeg er kommet godt igang med at spise. Så skal jeg absolut op og ligge på skulderen og slå en bøvs før jeg får mere at spise. Det er virkelig irriterende, så derfor holder jeg nu selv på flasken, så er jeg parat til at holde godt fast hvis de forsøger at få den ud af munden på mig. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan jeg får den løftet op og puttet i munden selv - så kan jeg snart sørge for mig selv!



Idag var mor og jeg til lægen for at mor kunne blive checket efter fødslen. Alt var helt i orden så nu må mor gerne komme med far og mig i svømmehallen - det tror jeg at hun glæder sig til.

onsdag den 17. oktober 2007

"Kaller kaller"



"Kom ind mor og far" sådan siger jeg når jeg ikke gider ligge i min lift mere. Jeg har nemlig fået min helt egen walkie-talkie. Den er super smart for jeg behøver ikke trykke på knappen når jeg skal sige noget til mor og far - jeg råber bare og så virker den. Hvis jeg skal give mor og far lidt motion så slår jeg til den, så tror de nemlig at jeg siger noget og så kommer de løbende. Jeg skynder mig at lukke øjnene når de kommer og så banker jeg igen på walkie-talkien 10 min senere. Det er en sjov leg :-)

Roger over... skifter!

mandag den 15. oktober 2007

super svømmer

Så var far og jeg igen i vandet, det var rigtig sjovt og vi var meget længe i vandet. Mor og far tog tid på det og det blev til hele 25 min. Jeg hørte dem også snakke om, at det nok snart var tid til at dykke. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg er sikker på at det er rigtig skægt.



I svømmehallen lærte jeg en masse nye ting, blandt andet svømmede jeg på maven, det var lidt mærkeligt, men jeg kunne godt lide det.
Far lærte mig også at ligge på ryggen og plaske med benene.



Vi havde det super skægt i svømmehallen, far og jeg pressede os ned i en te kande, det var lidt trængt med plassen, men vi holdt ud længe nok til at mor lige kunne nå at tage et billed.



Far sejlede mig også rundt i bassinet i en rasende fart, hvilket jeg sytes var rigtig skægt og vi sluttede af med stille op foran mar og kameraet. Far og mor var meget stolte af mig, og hvis jeg selv skal sige det er jeg da også lidt stolt. Og så glæder jeg mig til, også snart at plaske rundt med mor når hun må gå med i vandet:)

Schyyyy far sover!



Min far begyndte i børnehave lige før jeg blev født. Det er en udflytterbørnehave så han er udenfor hele dagen og leger i skoven med alle børnene. Jeg tror at al den friske luft gør én frygtelig træt - far ser nemlig meget træt ud nogengange når han kommer hjem, og jeg har også selv mærket hvor træt jeg bliver når jeg kommer udenfor i barnevognen. Når far kommer hjem og er rigtig træt sætter jeg mig hos ham og får ham til at falde i søvn, så han kan få sig en middagslur. Jeg har nemlig hørt at det er rigtig sundt at sove - især når man er i voksealderen ligesom mig og far :-)

onsdag den 10. oktober 2007

Charmetrold!



Min mor og far er helt tossede med at tage billeder af mig. Jeg prøver at være på vagt og smile stort når de hiver kameraet fem men det sker at de fanger mig fra en dårlig vinkel - jeg glæder mig til jeg får mit eget kamera og selv kan vælge hvilke billeder der skal ud på bloggen!








onsdag den 3. oktober 2007

I Træningslejr



Som om det ikke var nok at jeg skulle lave gymnastik med far i søndags så har mor nu sendt mig i træningslejr. Jeg skal hele tiden ligge på maven - hun siger at det gør min ryg stærk men jeg føler mig ærlig talt som en skildpadde. Tilgengæld så bliver jeg rigtig glad når min mor hun roser mig - hun siger at jeg er sååååå dyyygtiiiggg!!!





Jeg har opdaget at jeg kan styre mine hænder. Det er rigtig rart at jeg snart kan begynde at tage fat i de ting jeg ser på - der er nemlig så mange spændende ting som jeg godt kunne tænke mig at tage og smage på. Når jeg ligger i kravlegården øver jeg mig i helt langsomt at række min hånd op og tage fat i kyllingen - det er sjovt :-)

søndag den 30. september 2007

pyha! Det er hård træning..



Som sagt havde mor fødselsdag igår, men det betyder åbenbart ikke at vi skulle slappe af. Mor fik en bog i fødselsdagsgave, det var vist en bog der handlede om at få mig op af sofaen. For efter far havde kigget i den, kan jeg godt love jer for at det gik løs.

Vi lavede noget som far og mor kalder gymnastik, far sagde det var god træning for både ham og mig. Jeg syntes det der gymnastik er rigtig skægt, man kommer rigtig op at flyve. Det gik op og ned, mens far holdt mig så jeg ikke faldt ned.

Nogle gange hang far mig med hovedet nedad, der kunne jeg også rigtig godt lide. Man så det hele omvendt, det var lidt mærkeligt!



Derefter var det over i kravlegården og ligge på mariehønen. Det er sådan en sjov en, som jeg fik af famillien Fabricius. Man ligger på den, på maven og så kan den dreje rundt. Jeg kan ikke helt endnu, men tilgengæld er jeg blevet god til at holde hovedet højt. Mor og far bliver meget stolte, når jeg bruger hovedet.



Nåh, men det er slet ikke så dumt, det der gymnastik. Det har været rigtig skægt, og da vi var færdige gav far mig massage, det syntes jeg var dejligt. Vi nåede kun fødderne og benene, for så blev jeg træt. Meeen.. far har lovet at vi fortsætter en anden dag, og det husker jeg..

Mors fødselsdag



Igår havde min mor fødselsdag. Far og jeg stod op og gik til bageren så mor kunne sove længe. Da vi havde lavet morgenmad vækkede vi mor med fødselsdagssang og jeg holdt selv fødselsdagsflaget i hånden!

Bagefter tog vi ud til bedstefar og bedstemor for at holde fest for mor og bedstemor. Der kom en masse søde mennesker som allesammen rigtig gerne ville snakke med mig. Jeg synes det var rigtig hyggeligt at snakke med dem allesammen men jeg blev lidt søvnig af det - jeg tror jeg skal træne lidt mere før jeg bliver en rigtig god speed-dater :-)



Mor fik et flot nyt kamera af bedstemor og bedstefar så jeg kan godt regne ud at jeg skal tage mig ud fra min mest fotogene side i det næste stykke tid. Jeg skal bare lige have fundet ud af hvordan jeg trækker dobbelthagerne op når der bliver taget billeder :-)

mandag den 24. september 2007

En begivenhedsrig dag



Idag lykkedes det mig endelig at få ram på min mor. Jeg narrede hende til at tro at jeg var færdig med at skide men da hun så var helt færdig med at vaske mig så sendte jeg en ordentlig stråle lort efter hende - jeg ramte hende lige på maven og hele vejen ned af bukserne og hen af gulvet - jeg var selv meget stolt og grinede da jeg så mors forbløffede ansigt :-) Bagefter måtte vi begge to i bad!



Kl 12 kom sundhedsplejersken forbi. Hun vejede og målte mig og var meget imponeret - jeg har nemlig taget 1 kg på på 2 uger så nu vejer jeg 5450 g. Hvis jeg fortsætter på den måde vejer jeg 80 kg når jeg bliver 3 år!!! Jeg måler 61 cm nu, så jeg er stadig en høj slank fyr :-)

Da sundhedsplejersken endelig gik måtte vi skynde os ud af døren for mor skulle til kontaktlinsecheck hos Synoptik. Det var drønkedeligt så da der var gået 10 min gad jeg ikke være der mere - jeg hylede indtil mor endelig tog mig med ud af butikken og for lige at understrege hvad jeg syntes om optikeren kvitterede jeg med en ordentlig bøvs på vej ud af døren.



Efter optikeren kom jeg ud og køre med bus for første gang - mor og jeg skulle nemlig ind til Nørreport for at shoppe. Bussen rystede så meget hver gang den stoppede at den vækkede mig hele tiden - men jeg sagde ikke noget til det, der var så mange mennesker i bussen så jeg skyndte mig bare at lukke øjnene igen hver jeg jeg vågnede for at de ikke skulle opdage mig.

Det var dejligt vejr så mor og jeg besluttede at gå hjem fra nørreport - så fik jeg også set nogle fine søer med masser af ænder og svaner i.



Da far kom hjem blev mor nødt til at give is fordi jeg havde skidt på hende - jeg synes det er meget hyggeligt med al den is og jeg tror måske jeg snart har lært hvordan man bliver rigtig god til at vokse udad i stedet for opad :-)