mandag den 22. oktober 2007

Stik mig en flaske...



Så nu har jeg endelig lært at holde fast på flasken. Mor og far de tager den nemlig altid fra mig lige når jeg er kommet godt igang med at spise. Så skal jeg absolut op og ligge på skulderen og slå en bøvs før jeg får mere at spise. Det er virkelig irriterende, så derfor holder jeg nu selv på flasken, så er jeg parat til at holde godt fast hvis de forsøger at få den ud af munden på mig. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan jeg får den løftet op og puttet i munden selv - så kan jeg snart sørge for mig selv!



Idag var mor og jeg til lægen for at mor kunne blive checket efter fødslen. Alt var helt i orden så nu må mor gerne komme med far og mig i svømmehallen - det tror jeg at hun glæder sig til.

Ingen kommentarer: