tirsdag den 4. december 2007

Gyyy gyyy på græsk



Så er jeg kommet hjem fra min første rejse. Jeg har været i Athen med min mor og far.
For at komme derned skulle vi op i en stor flyvemaskine - det syntes jeg var rigtig sejt og jeg blev slet ikke bange. Der var så meget at kigge på i flyveren og lufthavnen, så jeg holdt bare øje med det hele fra min plads i bæreslyngen, og havde slet ikke tid til at snakke med mor og far.



Da vi kom til Athen tog vi ud til stranden hvor vi skulle bo på et hotel. Vi havde et rigtig fint værelse med den største seng jeg nogensinde har set. Der var også en seng til mig men jeg ville hellere sove mellem mor og far i den store seng.

Det var næsten sommer i grækenland så far var ude og dykke og han var i vandet da vi var på stranden. Vandet var lidt for koldt for mig så jeg holdt øje fra min barnevogn. Solen skinnede rigtig meget så jeg blev kørt rundt i min barnevogn hele tiden - mor og far stoppede kun når vi allesammen skulle have noget at drikke og spise.



Jeg fik en flot stor ballon som jeg legede rigtig meget med. Hver morgen når jeg vågnede tidligt fik jeg lov til at lege med ballonen. Jeg tror at mor og far var bange for den for de lukkede begge 2 øjnene mens jeg legede med den.



Jeg bliver nødt til at smutte nu, men jeg skal nok skrive igen og fortælle jer mere om min første ferie :-)

Ingen kommentarer: