mandag den 11. februar 2008

Jubii, jeg er ikke længere en skildpadde...



... nu kan jeg nemlig selv vende mig fra ryggen til maven og tilbage igen. Det er helt fantastisk at jeg selv kan styre hvordan jeg vil ligge. Jeg øver mig hele tiden, især når mor og far lægger mig i min seng. De er vant til at jeg bare lægger mig til at sove på ryggen - men de kan tro nej. Nu vender jeg mig bare om på maven, så kan jeg se rundt i hele soveværelset og der er ikke så stor risiko for at jeg falder i søvn når jeg ligger sådan :-)



Jeg prøver også at se om jeg kan bevæge mig lidt mere rundt i verden, men det er svært. Jeg kan løfte numsen op i vejret men mine arme vil ikke følge med så det ender altid med at jeg får mast hovedet ned i gulvet og ikke kommer nogen vegne. ØV!



Idag fik jeg også en forsmag på hvordan det er at gå selv. Jeg fik nemlig lov til at prøve en hoppegynge hos en af mine venner fra mødregruppen. Der var god musik på så jeg dansede lige en stepdans - ja selvom jeg er lille har jeg styr på de rigtige moves allerede alligevel, bare kom an tøser!

Ingen kommentarer: