søndag den 3. februar 2008

Mine nye transportmidler



Når man ikke kan kravle må man køre - eller kælke!!! Jeg har fået en helt ny kælk. Den er rigtig smart fordi der er et fint sæde til mig med en sele så jeg kan sidde fast. Jeg har allerede prøvet den derhjemme i stuen. Den er rigtig sjov, jeg kan komme hurtigt af sted når mor og far trækker mig. det er meget bedre end at ligge stille på gulvet :-)



Idag fik far også et "snowboard" til mig - jeg er sikker på at vi kan komme rigtig hurtigt ned af bakkerne lige så snart der kommer sne. Jeg har kun set sne 1 gang i hele mit liv så jeg kunne godt tænke mig at der kom noget mere. Ellers så bliver min mor og far nødt til at tage mig med på skiferie, jeg vil altså prøve mine kælke!





Mens vi venter på sneen har jeg prøvet at køre på min kranvogn. Den er smart for krogen kan lige holde mig oprejst. Hvis jeg er ved at falde kan jeg bare holde fast i snorene på fars trøje. Snore er noget af det bedste jeg ved. Det er så sjovt at gumle på dem og hive i dem. Mor og far synes det er fint, de siger at det er dejlig billigt at have et barn der synes snørrebånd og plastikflasker er verdens bedste legetøj!

Ingen kommentarer: