fredag den 24. august 2007

Far og jeg...



...vi er blevet rigtig gode venner! Han er rigtig god til at skifte min ble hver gang jeg har pruttet lidt for meget. Nogle gange så prøver jeg at ramme ham når jeg ligger og prutter på puslebordet - jeg kan skyde mindst en halv meter hvis jeg lige har spist! Men han er alt for hurtig - han når at dukke sig før jeg rammer ham. Mor og far har væddet en is om hvem jeg først rammer... bare vent jeg skal nok få en af dem når de er trætte nok!



Mor har været meget træt på det sidste. Hun og far troede lige at hun var blevet rask men det syntes lægerne ikke. Så vi blev nødt til at tage på hospitalet igen så mor kunne få fjernet det der sad i hendes livmoder. Lægerne sørgede for at hun sov rigtig godt mens de gjorde det så imens hyggede far og jeg os med at se film på computeren. Jeg syntes filmen var kedelig så jeg tog mig en lur. Mor har det bedre nu men hun er stadig meget træt så far og jeg går os nogengange en tur mens hun sover, dvs far går og jeg bliver kørt i min flotte barnevogn. Det kan jeg godt lide, i det hele taget har jeg det bedst når jeg bliver transporteret - jeg elsker at køre i den nye bil og jeg kan allerbedst lide at sidde på mors eller fars arm mens de går rundt i lejligheden, det er alt for kedeligt at sidde stille.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Noah.

vi er så nogle af de venner du ikke har mødt endnu - og vi er helt sikkert nogel af dem du kommer til at lege rigtig meget med, vi hedder Lærke og Malou vores mor og ffar glæder sig rigtig meet til at se dig og dine dejlige forældre. hvor er det dog rørende at sidde og læse jeres lille logbog

de kærligste hilsen fra Franneren, Mette, lærke og Malousse

Anonym sagde ...

Hej alle tre!

Jeg håber du er ved at finde formen igen, Kristine. Dejligt at følge med på den lille blog.

Husk kor på onsdag :-)

Katrine