mandag den 27. august 2007

Morgenfrisk



Jeg elsker at vågne op om morgenen. Hvis jeg er heldig får jeg lov at sove imellem mor og far i sengen, så vågner jeg lige ved siden af dem og kan vække dem. Jeg ligger og snakker til dem og smiler rigtig meget - det kan de slet ikke stå for. Selvom at de helst ville sove lidt mere så lykkes det mig altid at overtale dem til at underholde mig i stedet!



Tilgengæld så kan jeg godt lide at sove til middag - gerne flere gange i løbet af dagen. Jeg kan allerbedst lide at sove lige ved siden af mor og far, så ved jeg hvor de er hvis jeg pludselig skulle få brug for dem. Jeg er nemlig ikke så god til at klare tingene selv endnu, så jeg er nødt til at få mor og far til at skaffe mad til mig og skifte min ble. Jeg prøver at fortælle dem tydeligt hvad jeg gerne vil have og hvornår - men til tider er de ærligt talt lidt langsomme i optrækket og de er heller ikke de skarpeste knive i skuffen når det kommer til at forstå mit sprog. Man skulle tro at de havde taget et sprogkursus inden jeg kom - de har jo vidst at jeg var på vej i 9 måneder og 15 dage! Nå men, så må jeg jo lære dem det i stedet - selvom det er lidt frustrerende til tider. Heldigvis så har de en stor ordbog som de læser i hvis de ikke lige kan forstå hvad jeg vil, den hjælper lidt :-)

Ingen kommentarer: