onsdag den 5. september 2007

Jeg har været på vægten!



Idag har sundhedsplejersken Dorthe været hjemme og besøge mig igen. Hun synes jeg er rigtig flot og hun blev rigtig glad da jeg smilte til hende. Jeg synes dog at det gik lige hurtigt nok med hende. Hun var knap nok kommet ind af døren før hun tog tøjet af mig og hundsede rundt med mig. Jeg skulle både ligge på maven og op og hænge i en stofble i hendes vægt - jeg følte mig lidt som en nyfanget fisk. Mor og far var meget stolte af at jeg havde taget 250 g på i den sidste uge hvor jeg har været på opfedningskur. I sidste uge synes Dorthe nemlig at jeg vejede for lidt. Nu vejer jeg 4350 g og det er helt perfekt for en fyr i min alder :-)



Senere idag var jeg ude og handle med mor. Jeg lå i en fin stribet taske som hun kalder en slynge. Det synes jeg er rigtig hyggeligt, man bliver bare så søvnig af at ligge i den. Jeg faldt i søvn allerede på vej ned af trappen så jeg nåede slet ikke at se hvordan der så ud i Netto. Næste gang vil jeg prøve at se om jeg kan holde mig vågen til vi når ud på gaden!

Ingen kommentarer: